Årets Gang

Når mørket er dybest stråler stjernerne klarest.

Den tid hvor mørket mærkes.

Hvor træerne er tomme.

Hvor jordens kræfter drager fra blomsterflor til mulden, kaldes høst.

Tidens cyklus drager os med, vi er en del af alt.

Mennesket har til alle tider kastet blikket og længslerne mod stjernene.

Har fulgt månens og solens bue over himlen med nysgerrig undren.

At se og tolke årets – Naturens cyklus er et strejf af den kloge kones blad – den bog der bliver skrevet af elverpigens ånde – af naturens under og livet selv.

En bog som den kloge kone år efter år med vågenhed og omhu samler.

Og med drømme og ønsker spinder i sin livstråd således at hun selv bærer nøglerne til sin skæbne, der ikke længere er skæbnesvanger, men en livsdug hun væver med opmærksomhed, klarhed og undren.

Efterårets regn farver dagen, glimt af alle farver lyser fra blade, der svæver frit.

Frugten gemmer sig sovende i dybet, helt ubevidst om sin mulighed for at blive et træ.