Heksenes indvielsesfest

Jordens liv er i opløsning og forandres. Markerne er høstet og træerne nøgne. Alt liv forandres, dør og spirer igen.

De nøgne træer bærer knopper, der vil briste, når jordens varme ånde stiger opad.

Allehelgensaften er de dødes aften. Vi mindes dem, der forlod os.
Denne aften kan vi sige det til vore venner, vi ikke fik sagt, mens de levede.

På alteret er brød og vin. Tænd et hvidt lys for døden. Tal med dine venner, din familie om året, der gik – det dybe mørke, genfødslen, håbet og forårets spirer, sommerens varme latter, høsten og nu dybet.

Denne aften, hvor jorden forener sig med de dødes rige, rives sløret væk mellem det levende og døde.

Du er livet, du er døden.
Du er gudinden, der rummer alt, de spæde knopper, nedbrydningen, tomheden, natten og forårets frodighed.

Hekate og Hel er æresgæster – underverdenens gudinder.

Fandens oldemor bærer faklen og lader sit lys skinne i dig.

Denne aften er heksenes indvielsesfest. Nye hekse er i cirklen. Det er nytår, en ny spiral, en ny rejse tager sin begyndelse, og alle er med.

Det er en aften for heksehyl. En aften du genfinder styrke og skriger den til himlen og havet.

Al død rummer forvandlingens kraft.

Ved midnatstide lukker elverhøjens gloende pæle sig. Elverfolket drager I deres vinterbolig dybt i jordens mave, og først med det varme åndedrag vil vi møde dem igen.

Festens farve er rød. Frugten er evighedens- og dødens æbler.

Drikken er vin.

Gudinderne er Hel, der med ravnen suser hylende gennem luften (ser du hende gennem hullet i ravnens vinge, henter du visdom), og Hekate, der er din styrke, den vise gamle kone, heksen, din vrede, dit mod.

Du har set i brønden til jordens indre og stiger vidende op.