Dannie Druehyld - Heksens Værksted i Rebild Centret
Heksens Værksted i Rebild Centret

Dannie Druehyld beretter, at hun var heks, allerede inden hun blev født. I mere end en menneskealder har hun levet i pagt med naturen i Rold Skov-området, hvor kilderne til magi er mangfoldige.

Mød Danmarks eneste professionelle heks i hendes nyindrettede værksted i Rebild Centret..

Både børn og voksne vil sætte pris på Dannies fortælleglæde og hendes unikke viden om urter, myter, folketro og gammel visdom, som de fleste andre har glemt.

Du kan opleve heksen ved en række værksteds-arrangementer særligt tilrettelagt for børn.

Derudover tager hun både børn og voksne med på ture i naturen blandt andet for at samle urter til lykkeamuletter, medicin og naturkosmetik.

Når Dannie er optaget af andre gøremål, og derfor ikke kan være i sit værksted, kan du alligevel få et indtryk af hendes verden. På en skærm ved værkstedet fortæller hun historier om magiske væsner og natur fra forskellige lokationer i Rold Skov-området.